Hvad er Kirkernes Sociale Arbejde?

Kirkernes Sociale Arbejde er et netværk af kirker og kirkelige organisationer tilknyttet Evangelisk Alliance i Vejle og omegn, der ønsker at række Guds kærlighed til mennesker gennem konkret hjælp og omsorg.

Vi er et netværk bestående af 9 forskellige folke- og frikirker, som sammen tilbyder hjælp indenfor mange forskellige arbejdsgrene. Vi oplever, at vi med frivillighed arbejder i et felt, hvor vi både supplerer det kommunale og har mulighed for at være der for mennesker, når der ikke er andre til at give en hånd med.

Formål:

at inspirere kirker / menigheder til diakoni
at formidle konkret diakonalt arbejde

Vision:

at bringe praktisk hjælp, omsorg og håb til mennesker, der kæmper med livet
at formidle Guds kærlighed til mennesker

Grundlag:

Vi bygger på det kristne livs- og menneskesyn og kristne værdier, som respekt og ligeværdighed, ud fra tanken om, at alle har ret til et godt liv, er elsket og ønsket af Gud.

Menneskesyn:

Vi mener, at ethvert menneske er skabt af Gud og er unikt. Vi anser alle mennesker som ligeværdige og mener, at ethvert menneske har krav på at blive respekteret som medmenneske.

Når vi rækker ud med diakoni, er det gennem praktisk hjælp og omsorg. Ønsker medborgeren at tale om tro og høre mere om, hvad kirkerne tilbyder, gør vi naturligvis gerne dette, men kun på medborgerens foranledning.

Organisation:

KSA ledes af en styregruppe, valgt blandt repræsentanterne fra de tilknyttede kirker og organisationer.